Faglige hænder

For mig er der ingen tvivl om, at den vigtigste opgave lige nu er at skaffe nogle gode nye kollegaer til vores områder.

Kommuner og hospitaler skal holde op med kun at tale om hænder, når det, der er brug for, er faglært personale. Man er ikke nødvendigvis en dygtig medarbejder på social- og sundhedsområdet, bare fordi man har to hænder.

Arbejdsgiverne skal også indse, at hvis de vil tiltrække og fastholde nye kommende medarbejdere på vores områder, skal eleverne have ordentlige vilkår, fra den dag de kommer ind ad døren.

Og praktikvejlederne skal kunne fordybe sig i opgaven og have den vejlederuddannelse, der skal til. Hvis rammerne for god vejledning ikke er til stede, falder eleverne fra under uddannelsen.

Jeg tror desuden, at der er brug for flere undervisere fra vores egne faggrupper på uddannelserne. Det er nødvendigt, at social- og sundhedsskolerne ansætter undervisere, som kender faget og arbejdspladserne. Så bliver eleverne i højere grad udstyret med den viden, der gør dem i stand til at løse lige præcis de udfordringer, de kommer til at stå over for på arbejdspladserne. Og ikke mindst kommer de ud fra skolerne med forventninger, der svarer til virkeligheden.

Faglig stolthed kommer ikke af sig selv. Den skabes af en kultur, der bør være til stede på skolerne i form af dygtige undervisere, som eleverne kan spejle sig i.

Det ligger helt i tråd med de andre erhvervsuddannelser. Det ville være temmelig uhensigtsmæssigt, hvis en tømrer blev uddannet af en VVS-montør, eller hvis en slagter blev uddannet af en frisør.

Hvis faget skal blive ved med at være attraktivt, skal der også være gode udviklingsmuligheder for de kolleger, vi allerede har.

I regeringens nye sundhedsudspil lægges der op til at sikre bedre anvendelse og udvikling af sundhedspersonalets kompetencer. Hurra for det!

Udspillet beskriver, at social- og sundhedsassistenter skal have nye specialiseringsveje inden for i første omgang psykiatri og demens og måske også inden for børn, misbrug og palliation.

Jeg ønsker mig, at der bliver tale om officielt anerkendte uddannelsesforløb, hvor man kan tage sine formelle kompetencer med fra en arbejdsgiver til en anden.