• Læs op
• Udskriv

Der er stille mellem de lave bygninger, der udgør Møllegården Plejeboliger i Gladsaxe, og det er ikke til at se, at stedet for få måneder siden var centrum for et stormvejr med artikler i flere medier om påståede krænkelser af beboere.

Artiklerne og en efterfølgende shitstorm på Facebook fik først og fremmest konsekvenser for fire medarbejdere, der blev sendt hjem, mens sagen blev undersøgt, men sagen har påvirket alle medarbejdere på Møllegården, fortæller arbejdsmiljørepræsentant Skipper Sunke.

”Det er jo Møllegården, der har været omtalt, ikke de enkelte medarbejdere. Møllegården er os alle sammen”.

En følelse af skam

Lone Wagtberg er daglig leder på den afdeling, der var i mediernes søgelys, og det har derfor været hendes opgave at få samlet medarbejderne op igen, mens hun også har skullet kæmpe med sine egne følelser.

”Jeg bliver altid påvirket, når det går ud over mine medarbejdere. Uanset om man har været involveret i sagen eller ej, får man en følelse af skam, når man ser sin arbejdsplads omtalt på den måde. Det ramte mig dybt at se, hvad det gjorde ved medarbejderne, som hver evig eneste dag gør et godt stykke arbejde og altid er der for beboerne. At de skulle udsættes for det her”.

Oplevelserne er noget, medarbejderne vil bære med sig i lang tid, mener Skipper Sunke.

”Man kan godt sige, at vi har fået mén. Man går hele tiden og er bange for, om man gør det godt nok. Men vi har heldigvis også rigtig mange pårørende, der har givet os skulderklap og sagt, at de ikke kan genkende, det billede, der har været fremme i medierne og på Facebook. Så bliver man sgu stolt”.

”Jeg ved, at vi havde nogen, der havde lyst til at søge nye udfordringer, men som gav op på forhånd, da artiklerne kom frem, fordi de ikke troede, de ville have en chance, når de sagde, hvor de kom fra. Sådan tror jeg ikke, det er mere. Jeg tror ikke længere, nogen er bange for at sige, de kommer fra Møllegården”.

Også gode ting

For at komme videre har det været vigtigt at få talt om følelserne, siger Lone Wagtberg.

”Vi taler ikke længere om selve artiklerne, men vi snakker meget om, hvad det har gjort ved os. Også de gode ting”.

”Fagligheden har altid været høj, men vi er blevet bedre til at sætte ord på den faglige refleksion. Det gør noget godt for den faglige stolthed”.

Ikke kun fagligt, men også socialt har stormvejret ført noget godt med sig, mener de begge.

”Pludselig kender vi hinanden. Det gjorde vi ikke før”, siger Skipper Sunke.

Lone Wagtberg tilføjer: ”Før var vi afdeling 1 og 2. Nu er vi blevet til Møllegården og er blevet bedre til at hjælpe hinanden på tværs. Det skal vi holde fast i”.

Læs også artiklen Dømt på Facebook