• Læs op
• Udskriv

Hvert eneste år må social- og sundhedsassistent Rachida El Makrini svare på de samme spørgsmål, når den muslimske fastemåned, ramadanen, begynder.

”Hvordan holder du til det?”, lyder spørgsmålet ofte, særligt når ramadanen falder om sommeren, og der dermed er langt fra solopgang til solnedgang, som tilfældet er i år.

Rachida har fastet under ramadanen, siden hun var 13 år, og hun har derfor for længe siden vænnet sig til de nysgerrige spørgsmål, hvad enten de er kommet fra klassekammerater, kolleger, borgere eller pårørende.

De folk, der ikke spørger, men som bare går ud fra som en selvfølge, at man ikke kan passe et arbejde forsvarligt, hvis man faster i ramadanen, har hun det til gengæld lidt sværere med.

Spiser om natten

Rachida sagde derfor ja med det samme, da medlemsbladet FOA SOSU spurgte, om hun ville være med til at komme fordommene i forkøbet ved at stille op og besvare nogle af de mange spørgsmål, man kan have som udenforstående.

Eksempelvis hvordan man kommer igennem en arbejdsdag?

”Når jeg møder på arbejde, har jeg været oppe om natten for at spise og drikke, inden solen står op” fortæller Rachida, der således ikke, i modsætning til hvad mange tror, møder på arbejde på tom mave.

”Jeg sørger for, at det, jeg spiser og drikker, er noget, der giver så meget energi som muligt, og det kan i hvert fald sagtens konkurrere med diverse juicekure. Der er jo aldrig nogen, der stiller spørgsmålstegn ved, om folk på slankekur kan passe deres arbejde”.

Og apropos slankekur - det spørgsmål får hun også indimellem: Rachida taber sig ikke i forbindelse med ramadanen. Hun spiser nemlig ikke mindre - eller mindre godt - end til daglig, bare på nogle andre tidspunkter.

Rachidas børn er 10 og 11 år og faster ikke endnu, selvom de gerne vil. Om aftenen spiser børnene derfor til sædvanlig tid, og bagefter slapper Rachida af, indtil det er hendes tur til at få noget på tallerkenen efter solnedgang.

I mange familier er hver aftens ramadanmåltid en lille fest, men det går ikke, når man som Rachida er fuldtidsarbejdende alenemor, mener hun, så festlighederne og familiesammenkomsten begrænses til weekenderne.

Snyder kun sig selv

Har hun aldrig snydt og spist lidt i skjul, lyder næste oplagte spørgsmål.

”Så ville jeg jo bare snyde mig selv”, svarer Rachida og ryster på hovedet. Hun forstår dog godt spørgsmålet. ”Da jeg var barn, følte jeg, at jeg fastede for mine forældre, og at det var dem, jeg snød, hvis jeg ikke holdt fasten. Men nu faster jeg ikke for andres skyld. Det er en sag mellem mig og min gud”.

Det med gud, ved Rachida godt, kan være svært at forstå for andre med et mere distanceret forhold til religion, men det gør heller ikke noget, mener hun. ”I behøver ikke at forstå det, så længe I bare respekterer, at det er min tro, og sådan jeg gør”.

”Jeg sammenligner det nogle gange med en faste forud for en operation, når jeg skal forklare det. Når man ved, hvorfor det er vigtigt at faste før en operation, så klarer man det. Og sådan har jeg det også. Vi taler selvfølgelig om, at dagene er længere om sommeren, men det er ligesom på arbejdet, når man har rigtig travlt – man når det jo, og sådan er det også med ramadanen”.

Holder ikke pauser

Man klarer det altså. Men klarer man det nu også lige så godt som til daglig, eller er en fastende muslim en dårlig arbejdskraft?

Rachida er ikke i tvivl. ”Jeg synes faktisk, jeg arbejder mere. Jeg finder noget andet at bruge min tid på, når mine kolleger spiser frokost. Jeg har brug for at holde mig i gang, så jeg holder kortere pauser og sætter ikke tempoet ned”.

Egentlig har Rachida en fornemmelse af, at spørgsmålene og udenforståendes undren omkring ramadanen har været aftagende de sidste mange år. Der var mange flere fordomsfulde spørgsmål for 15-20 år siden, mener hun. Det kom derfor som en trist overraskelse for hende, da integrationsminister Inger Støjberg sidste sommer opfordrede fastende muslimer til at holde ferie under ramadanen ”så det ikke får en negativ indvirkning på resten af det danske samfund”, som ministeren formulerede det.

Men faktisk kan vi takke Inger Støjberg for, at Rachida sagde ja til at blive interviewet.

”Hvis du havde ringet for to år siden og spurgt, om jeg ville give det her interview, ville jeg have tænkt ’hvorfor dog i alverden det?’, men nu synes jeg, at det var det fedeste initiativ”, griner hun.

Fakta om ramadanen

Under ramadanen faster muslimer i 30 dage fra solopgang til solnedgang.

Den islamiske kalender følger månens gang, og derfor falder Ramadanen hvert år ca. 11 dage tidligere end året før.

I 2019 er det ramadan fra den 5. maj til den 4. juni. I denne periode er solen på himlen mellem 15 ½ og 17 timer i døgnet.

Børn, ældre, syge, gravide og menstruerende kvinder er undtaget fra faste.

Ramadanen afsluttes med festen eid al-fitr, der kan sammenlignes med den kristne jul, hvor man spiser godt med familie og venner og udveksler gaver.

Fakta om faste

Videnskab.dk undersøgte i en artikel i 2018 den forskningsbaserede holdning til, hvorvidt faste under ramadanen påvirker arbejdsevnen. Trods modstridende resultater er den samlede konklusion, at så længe det samlede indtag af kalorier ikke er mindre end normalt, er ramadan ikke et problem for raske mennesker. 

Læs mere på Videnskab.dk