Lis Munk er leder af aktivitetscentret på Omsorgscentret Hjortespring, og så er hun arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og har været det i 28 år. Halvdelen af alle AMR’er holder kun i 3,5 år, men Lis Munk er med til at trække den gennemsnitlige ”levetid” for en AMR op på 5,2 år.
Foto: Mark Knudsen/Monsun

28 år med godt arbejdsmiljø

Det er god timing, at 2019 er udnævnt til arbejdsmiljørepræsentanternes år, mener Lis Munk. Hun har taget hul på sit sidste år som arbejdsmiljørepræsentant på Omsorgscentret Hjortespring, inden hun til næste år går på efterløn. Med 28 år som arbejdsmiljørepræsentant er hun i øjeblikket den længst siddende arbejdsmiljørepræsentant blandt FOA SOSUs medlemmer.

Hvorfor blev du arbejdsmiljørepræsentant?

Det er nok en interesse, jeg altid har haft. Jeg undrer mig egentlig over, at der ikke er flere, der interesserer sig for arbejdsmiljøarbejdet, for det er jo vores hverdag og vores arbejdsliv, det handler om. Jeg skulle have været arbejdsmiljørepræsentant (AMR) allerede i 1981, mens jeg arbejdede på en vinduesfabrik. Jeg nåede at komme på arbejdsmiljøkursus, men blev så gravid og kom aldrig i gang som AMR. Det gjorde jeg så til gengæld, da jeg kom til Hjortespring i 1990

Hvorfor er du blevet på posten i 28 år?

Så længe man føler, at der er fremdrift i arbejdet, giver det mening at blive ved. Vi har haft gang i rigtig mange ting på Hjortespring, særligt i forbindelse med Københavns Kommunes indførelse af Grøn Smiley-certificering, som et middel til bedre arbejdsmiljø, bedre miljø og mere sundhed. De seneste par år er det dog gået lidt i stå, så jeg syntes faktisk, det begyndte at blive lidt kedeligt, men så fik vi en ny forstander, og nu er der mere fokus på det igen.

Tror du, der er andre, der vil tage over, når du stopper?

Jeg var faktisk lidt bekymret for, om der var nogen, der ville overtage, nu hvor alle i vores Grøn Smiley-gruppe tilfældigvis holder op inden for kort tid. Men så holdt vi et oplæg på et MED-møde om, hvad det indebærer at være henholdsvis AMR og medlem af Grøn Smiley-gruppen. Vi talte blandt andet om, at arbejdsmiljø jo ikke bare handler om dig og mig, men også om, at når beboerne har det godt, har de pårørende det godt, og så smitter det også af på vores arbejdsmiljø. Bagefter er der fire, der har meldt sig til Grøn Smiley-gruppen, og to har faktisk sagt, at de gerne vil være arbejdsmiljørepræsentanter.

Hvad synes du, de nye skal tage fat i?   

Det er altid relevant at tale om, hvordan man bevarer arbejdsglæden. Vi målte den i 2013 og fandt ud af, at vores arbejdsglæde her på stedet faktisk var ret stor, og så lavede vi en målsætning om, at vi ville bevare den. Det gav et særligt fokus det efterfølgende år, hvor vi lavede små overraskelser til hinanden og var særligt opmærksomme på at rose hinanden. Efter et år målte vi så igen. Målingen viste, at vi var lige så glade, men at det med rosen, var gået lidt i glemmebogen igen. Man burde måle den slags jævnligt, så man ikke mister fokus. Vi kan også blive bedre til at bruge vores erfaringer i forebyggelsen af arbejdsskader. Vi er gode til at få indberettet egentlige arbejdsskader, men ikke når der sker nærved-ulykker. Dem skal vi blive bedre til at registrere, så vi kan tage dem med i MED-udvalget og lære af dem.

Har du et godt råd til nye arbejdsmiljørepræsentanter?

Man skal ville det, og man skal gå op i det. Hvis man kommer til et møde uden at have læst referatet fra sidst, kan det ikke undgå at blive kedeligt. Men hvis man går op i det, kan man få indflydelse og være med til at skabe det gode arbejdsliv. Jeg synes faktisk, at det er lidt af en gave, at man kan få lov at være deltagende i dét.