Den nye bestyrelse. Fra venstre Charlotte Von Mehren, Susan McAlden (bagerst), Laila Marie Hansen, Tina Græsted, Heidi Kelm Jensen, Camilla Pedersen, Kate Flenting, Kisser Maak, Mari-Ann Petersen, Elsebeth Bjørnkjær, Maria Kim Konstantinidou, Eva D'Artibale Lorenzen, Vibeke Jensen, Lisbeth Glaven Susanne Winsløw og Janine Almy.
Foto: Mark Knudsen/Monsun

Den nye bestyrelse

Camilla Pedersen afløser Jean Petersen som ordinært medlem af bestyrelsen. Susanne Winsløw blev valgt som ny 1. suppleant.

Med et meget overbevisende flertal blev Camilla Pedersen, 27 år, valgt ind i FOA SOSUs bestyrelse ved fagforeningens generalforsamling den 21. november.

Camilla Pedersen er social- og sundhedsassistent og tillidsrepræsentant på Seniorcenter Bakkegården i Gladsaxe. Hun er tidligere medlem af FOAs ungdomsnetværk og af FOAs hovedbestyrelse for FOA Ungdom og tidligere medlem af byrådet i Gladsaxe, hvor hun var valgt for Socialdemokratiet.

 

Stående bifald

Camilla Pedersen afløser plejehjemsassistent og tillidsrepræsentant Jean Petersen, 69 år, der træder ud af bestyrelsen for at gå på pension.  

Jean Petersen har været medlem af bestyrelsen siden fagforeningens stiftelse i 1997 og har været en drivkraft i fagforeningens og forbundets arbejde med integration og mangfoldighed.

Generalforsamlingen kvitterede for Jean Petersens indsats med hele to lange og stående bifald.

Ny suppleant

Som ny 1. suppleant til bestyrelsen blev valgt social- og sundhedsassistent Susanne Winsløw, 53 år, fællestillidsrepræsentant i Socialforvaltningen, Københavns Kommune.

Susanne Winsløw afløser Carina Barsøe Olsen, der ikke genopstillede.