Deltag i FN-dag mod racisme

I anledning af at det er FN's internationale dag mod racisme mandag den 21. marts, afholder FOA og en række andre organisationer et arrangement i og udenfor FOA's forbundshus på Staunings Plads 1-3. Der er taler, musik og fællesspisning

I 1966 erklærede FN den 21. marts som dagen for bekæmpelse af racistisk diskrimination. Det blev denne dag, fordi politiet den 21. marts 1960 dræbte 69 mennesker ved en fredelig demonstration i byen Sharpville, Sydafrika.

I Danmark praktiseres diskrimination under forskellige former. Det har ikke kun store konsekvenser for den enkelte, men også for samfundet fordi det skaber splittelse og utryghed. Kom og vær med, når vi fejrer FN’s internationale dag mod racisme med fokus på at styrke båndet mellem mennesker og give tonen i flygtninge- og indvandrerdebatten en anden og bedre lyd.

Kom og vær med til at fejre FN's internationale dag mod racisme i FOA's forbundshus - Staunings Plads 1-3 - mandag den 21. marts kl. 16.30-20.00.

Der vil være tale ved Jacob Holdt, kendt for Amerikanske Billeder, samt menneskerettighedsadvokat, Niels-Erik Hansen og formand for SOS mod Racisme, Jette Møller. Formand for FOA, Dennis Kristensen, forbundssekretær Søren Heisel, 3F, næstformand i Dansk Metal, Henrik Kjærgaard.

Der bydes også på musik med bandet DholUnited, hygge og fællesspisning.

Hvis du har spørgsmål angående arrangementet - skriv til: medmenneskelighed2016@gmail.com.

Læs invitationen