maddag
Køkkenmedarbejdere i daginstitutioner giver børnene i vuggestuer og børnehaver de bedste forudsætninger for et langt og sundt liv.

(9/7) Fælles maddag i september

Den landsdækkende maddag markeres i år den 9. september i daginstitutioner med madordninger.

FOA Fag og Arbejde (Kost- og Servicesektoren) markerer i samarbejde med Kost & Ernæringsforbundet igen i år, glæden ved det fælles måltid og det enestående arbejde, som vores medlemmer i køkkenerne i daginstitutionerne hver dag udfører.

Maddagen i 2014 skabte stor opmærksomhed omkring betydningen af madordningerne i daginstitutionerne, både i forhold til forældrene og de ansvarlige i kommunerne.

Onsdag den 9. september 2015 er dagen, hvor alle daginstitutioner med madordninger tilbereder det samme frokostmåltid og på den måde signalerer, at mad ikke blot er for at mætte, men har stor betydning for det sociale fællesskab og madvaner senere i livet.

Det overordnede tema for dagen er: ”Et fælles måltid – Fordi børn fortjener det!”

Deltagende medlemmer vil i midten af august måned få tilsendt:

  • Ernæringsberegnet opskrift lige til at bestille og tilberede efter.
  • Pjece til forældre, personale og kommunale beslutningstagere, som informerer om fordelene ved en madordning og idéer til aktiviteter i løbet af maddagen.
  • Plakat til at hænge op i daginstitutionen, som oplyser om maddagen.
  • Forslag til lokal pressedækning.

FOA har skrevet direkte til medlemmerne på området.

Vil du lyst til at være med, kan du kontakte afdelingen på tlf.: 4697 1990.