(5/3) SFO- og klub personale sikret job i Roskilde kommune

Alle medarbejdere i klubber og SFO'er har fortsat job i kommunen efter skolereformen, hvis de selv ønsker det.

Det er måneders intenst arbejde og en tidlig aftale med faglige organisationer, der nu har båret frugt, siger formanden for skole- og børneudvalget Claus Larsen (S) i en pressemeddelelse fra Roskilde kommune.

Aftalen betyder, at ledige stillinger frem til august i år kun besættes midlertidigt. Det har givet plads til, at kommunens faste personale er sikret job fremover.

Claus Larsen er glad og stolt over, at det er lykkedes at komme i mål, så kommunen ikke skal sige fravel til dygtige medarbejdere i klubber og SFO'er.