2021Velfærdstalent
Udsnit af indstillinger på talenterne

Velfærdstalent 100 - 2021

Danmarks største velfærdstalenter er fundet i den årlige kåring af Velfærdens Talent 100, som skal hylde de mange unge, dygtige kræfter inden for kernevelfærden.

Hundredvis af beundringsværdige unge mennesker inden for FOA’s faggrupper var i år blevet indstillet af kolleger, ledere og andre til 2021-udgaven af Velfærdens Talent 100.

Talentlisten bliver for fjerde år i træk lavet for at sætte fokus på de vigtige opgaver FOAs medlemmer løfter for at sikre velfærd og tryghed for os alle sammen, og ikke mindst for at sætte fokus på de unge mennesker, der har mod på at gøre karriere på fagområder, der ikke altid får den opmærksomhed og hyldest, som de fortjener.

Hele 6 af de udvalgte talenter er medlemmer i FOA Randers og vi er super stolte af at have så mange talenter med på listen. Det er altafgørende for velfærdssamfundet, at der er unge mennesker, der har mod og lyst til at påtage sig opgaven med at yde omsorg og service til samfundets sårbare grupper, og derfor skal vi hylde ikke bare de udpegede talenter, men alle de unge, der arbejder på FOAs fagområder.

Talenter blev fejret ved en online begivenhed den 27. maj, hvor bl.a. sundheds- og ældreminister Astrid Kragh deltog. Der afholdes også lokale fejringer på arbejdspladserne, så de kolleger, der har indstillet talenterne, kan være med til at fejre deres unge kolleger.

Du kan se alle de 100 talenter og læse deres indstillinger her (åbner i PDF)