Flere varme hænder

Kolde vs varme hænder

Vi lever i et samfund hvor Djøf’erne har taget over.

Vi lever i et samfund hvor Djøf’erne har taget over. De sidder og regner sig frem til diverse besparelser og effektiviseringer. Det er jo helt fantastisk, at vi har ”kolde hænder” til at fortælle, hvad de ”varme hænder” skal gøre, og hvordan de skal arbejde.

Men nu er det jo ikke Djøf’erne der har styr på, hvad der foregår på gulvet.

De ved ikke, hvad der foregår ude i virkeligheden, og nogen gange bliver jeg i tvivl om, hvorvidt de rent faktisk tænker på, at det er levende mennesker vi passer. Altså syge og meget dårlige borgere.

De kaster om sig med masser at fine slogans, f.eks. ”Længst muligt i eget hjem”. Ja, det er måske bedst for nogle borgere, men hvad med de svage ældre det ikke passer på, og som derfor er hjemme og er ensomme og bange?.

Hvor dårlig skal man være, før man kan komme på plejehjem? MEGET dårlig, og det er ikke værdigt for nogen borgere.

Så skal man have borgeren i fokus. Hvordan gør fagligt personale det, når de skal sidde med næsen godt begravet i dokumentation.

Der er ikke grænser for, hvad der skal udfyldes af dit og af dat. Tiden går fra borgerne på trods af, at det er det faglige personales fornemmeste opgave at sørge for, at borgeren har det godt, føler sig tryg osv.

Vi sparer og sparer i det her land, og samtidig ansættes der flere og flere Djøf’ere til at regne på, hvordan der yderligere kan spares.

Er det den rigtige retning vi går i? Eller koster det i virkeligheden mange flere penge, penge der i stedet kunne bruges på flere varme hænder.

Det næste er lønnen. Mange mener, at social- og sundhedssektorens medarbejdere, herunder social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter, skal have en højere løn. Dette begrundes i, at de pågældende står med et kæmpe ansvar for andre menneskers liv - hver eneste dag.

Men når forhandlingerne går i gang, så skal lønnen stige i procent i stedet for i reelle kroner. Så ender vi alligevel med, at få mindst ud af det.

Det er ikke rimeligt.

 

Med venlig hilsen

Jeanette Hougaard, en social- og sundhedshjælper, som elsker sit job.