Årets dagtilbud skal kåres

Med Dagtilbudsprisen sætter Børne- og Socialministeriet, Socialstyrelsen, BUPL og FOA fokus på det pædagogiske personales vigtige arbejde. Der åbnes for indstillinger til prisen i dag 1. september. Alle kan indstille et dagtilbud til prisen ”Årets Dagtilbud”.

Hver dag gør pædagogisk personale over hele landet en kæmpe indsats for at skabe gode rammer for børns trivsel, udvikling og læring. Det er en indsats, der har afgørende betydning for børnene. Ikke bare i deres dagligdag her og nu, men også for deres liv på længere sigt.

Med Dagtilbudsprisen ønsker Børne- og Socialministeriet, Socialstyrelsen, BUPL og FOA at fejre og anerkende det pædagogiske personales store og vigtige arbejde. Prisen tildeles en daginstitution eller dagplejer, som har udmærket sig inden for årets tema, der denne gang er ”Pædagogiske læringsmiljøer med inddragelse af børneperspektiv”

Læs resten af nyheden her