Du får for lidt!

I dag har vi haft vores kursuslokaler fyldt med tillidsvalgte. Dagsordenen for temadagen var, at vi VIL have en større andel af de lokale lønmidler til vores medlemmer.

I dag har vi haft vores kursuslokaler fyldt med tillidsvalgte. Dagsordenen for temadagen var, at vi VIL have en større andel af de lokale lønmidler til vores medlemmer.

 

Med andre ord: Vi mener, at du og dine kollegaer får for lidt i løn. Vi holder i denne omgang de offentlige arbejdsgivere op på, at vores faggrupper, altså dig og FOAs andre medlemmer, skal have en større andel af lokallønsmidlerne, end de har fået hidtil.

 

Vi bliver bedre!

Det er lidt gammelt vin på nye flasker, for det har vi faktisk gjort siden indførelsen af ”ny løn” og dog.

 

Vi er nemlig blevet meget bedre til at dokumentere, at vi ikke får den andel af lønmidlerne, som vi mener, at du og dine kollegaer skal have. Derfor skal du holde øje med invitationer til fyraftensmøder på din arbejdsplads, for det er her at vores tillids- og fællestillidsrepræsentanter vil informere, om hvordan det skal foregå på din arbejdsplads.

 

På mødet i dag, er de tillidsvalgte blevet klædt rigtig godt på til at fortsætte vores fælles indsats for en bedre løn til FOAs medlemmer!