FH-legat-omstilling

Kære alle

Det er tid til at indstille en kollega, TR eller medarbejder, der har ydet en ekstraordinær indsats for kollegaerne eller arbejdspladsen.

FH Hovedstadens Arbejdspladsudviklingsfond uddeler i år to legater á 25.000 kr. til enten uddannelses- eller rejseformål.

Legaterne tildeles to personer, der har gjort en særlig indsats inden for temaet: OMSTILLING.

Hvad betyder omstilling?
Omstilling kan tolkes bredt – det kan være en forandring på arbejdspladsen, en medarbejder, der har løbet den ekstra mil for at sikre en konkret omstilling, eller nogen, der har gjort en særlig indsats for den grønne omstilling. Vi ønsker at fremhæve de gode historier og formidle dem i forbindelse med legatuddelingen.

Praktisk information
Omstillingsperspektivet skal tydeligt fremgå af indstillingen. Legaterne uddeles på hovedscenen i Fælledparken den 1. maj 2025, og det er en forudsætning, at modtagerne kan være fysisk til stede for at modtage legatet.

Fondens formål er at støtte enkeltpersoner, der har ydet en særlig indsats inden for arbejdspladsudvikling. Kender du en, der fortjener legatet? Så tøv ikke med at sende os en indstilling med en kort beskrivelse af personen og en begrundelse for, hvorfor vedkommende fortjener at vinde.

Send din indstilling senest den 7. marts 2025 til:
fh@fhhovedstaden.dk