Talent 100 - Danmarks største velfærdstalenter, TILLYKKE!

Kære alle

Stort tillykke med de 100 udvalgte Talent 100, 2022! Igen i år er der sat fokus på medarbejdere under 36 år, der gør en forskel i det daglige og er ansat på en FOA overenskomst – MEN igen i år er der desværre ingen nominerede og udvalgte fra KLS af eller blot indenfor Kost- og Servicesektoren. Det må vi kunne gøre bedre til næste år.

Kriterierne for at blive indstillet er blandt andet flg.:

"FOA's unge medlemmer er med til at udvikle fremtidens velfærd, de står skulder ved skulder med deres kolleger både før, under og efter pandemien og er ikke bare med til at forebygge smitte hos vores børn, unge, ældre og syge, men sikrer dem samtidig en værdig omsorg med høj faglighed i deres arbejde. De fortjener en stor tak og hyldest," siger forbundsformand i FOA Mona Striib.

Hvem kan nomineres?

Alle under 36 år ansat indenfor FOA's faggrupper har mulighed for at blive nomineret til prisen af sine kolleger, arbejdsgiver, borgere m.v. Nomineringsperioden løber fra 10. januar 2022 - 1. april 2022, hvorefter talenterne bliver udvalgt af et dommerpanel bestående af repræsentanter fra PenSam og FOA.

Så til næste år håber jeg at se minimum et medlem fra KLS, som er indstillet af en kollega, leder eller borger m.v. Tænk over om ikke du kender en kollega, som er under 36 år, og som gør en forskel i det daglige, lige som du selv gør.

 

Med venlig hilsen

Mimi Bargejani
Formand