Maddag 2018, sådan gik det

Maddag - en landsdækkende event, med fokus på det fælles måltid i daginstitutioner.

Onsdag 12. september tilberedte tusindvis af børn landet over - sammen med det kost- og pædagogfaglige personale dagens frokost. Der blev sat fokus på det fælles måltid, fordi det er betydningsfuldt i forhold til barnets trivsel og nysgerrighed på varierende madoplevelser. 

Rugbrød var omdrejningspunktet - en spise der kan spores helt tilbage til vikingetiden. I dag er smørrebrød kendt verden over som en dansk kulinarisk specialitet.

FOA har et ønske om at udbrede madordninger til alle daginstitutioner i alle kommuner - og Maddagen giver en god mulighed for at gøre opmærksom på betydningen af madordningen overfor både forældre og de kommunale politikere.

Tillidsrepræsentant og bestyrelsesmedlem hos FOA/KLS, Yvonne Herold fra Børnehuset Stavlundvej, Tårnby kunne fortælle om en dejlig dag i institutionen, hvor børnene med stor iver deltog i tilberedningen af frokosten. De besøgte sanseværkstedet og fik bl.a. mærket hvordan majsgryn føles mellem tæerne. Og så blev der dekoreret fine kort med forskellige korn- og melprodukter, til den store guldmedalje. Alt i alt en meget vellykket dag!