Inge og Lis - 40 års jubilarer
Her på fotoet ses Inge og Lis forrest i midten sammen med deres kollegaer: - Graciete Paula dos Santos, Birthe Koefoed-Jensen, Fatou Bläser, Jannie Dencker, Tina Lynnerup, Noi Thamnai.

Vi skal rubbe os - Stort tillykke til Inge

Men når der kun er en tredjedel af medarbejderne, skal de selvfølgelig rubbe neglene for at nå at få hele Langhøjskolen i Hvidovre gjort ren.

- Vi har mærket effektiviseringer i tre omgange, og så har vi kæmpet med næb og klør for vores job og rettigheder, siger Eva Dahlberg, der snart skal have 25 års jubilæum.

- Mange er blevet her så mange år, fordi vi er gode kollegaer. Det betyder mere end selve rengøringsjobbet. Her hjælper vi hinanden med at nå det, når der er sygdom og fravær, siger Fatou.

Stort tillykke

Områdeleder Joy K. Hansen holdt en kort tale for jubilaren:

- Stort tillykke til dig med 40 års jubilæet, Inge. Det er sjældent at møde en på en arbejdsplads, der er så stabil, pligtopfyldende og kvalitetsbevidst som dig.  Og du er ovenikøbet sej og holder dig så godt, at du stadig arbejder som 73-årig. Lad os råbe et stort hurra for dig, Inge – og så det lange!

– Sikken en fornøjelse med denne dag. Dejligt at også pensionister og ældre kollegaer er kommet her, jeg blev helt rørt, sagde Inge bagefter med et beskedent smil. Og så ryddede hun af bordene.

Dobbeltjubilæum i lokalavisen

Inge og Lis Wang har været kollegaer i 40 år med at gøre rent på Langhøjskolen.

Lis fejrede sit 40 års jubilæum fire uger før Inge, 7. januar.

Den historie om dobbelt-jubilæet som rengøringskollegaer på samme skole fristede lokalavisen. Så Hvidovre Weekend bragte 4. februar hele historien om Inge + Lis fra KLS Nyt februar-nr. side 4-5.