Udliciterings-firmaer betaler ikke skat

Internationale kapitalfonde som Equity, der ejer servicevirksomheden ISS, og private plejefirmaer som Attendo betaler år efter år ikke en øre i skat.

- Det er fuldstændig uholdbart, at internationale rengørings- og pleje-firmaer kan tjene millioner af kroner på udliciterede opgaver fra kommuner og regioner - og så bare sender overskuds-pengene i skattely i udlandet. Det bør politikerne omgående sætte en stopper for, kræver FOA-formand Dennis Kristensen.

VK-regeringen har sammen med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance lige vedtaget en konkurrencelov, der kræver at kommunerne udliciterer endnu mere.

- Politikerne må kulegrave, hvor mange kommuner der udliciterer opgaver til rengørings- og pleje-firmaer, som ikke betaler skat i Danmark, efterlyser Dennis.