Hvad fik du ud af generalforsamlingen?

Det var første gang Güler Duman fra Albertslund var til KLS-generalforsamling:

- Jeg synes vi medlemmer bør komme. Det var hyggeligt og sjovt, og mange ting herfra kan jeg bruge. Lidt højere kontingent betyder noget, men ikke så meget. Jeg har løn på fuld tid.

Mercedes Jensen: - Jeg hørte flere ting, som jeg ikke vidste. Jeg vil godt betale lidt mere i månedskontingent, for det er en god fagforening.

Janne Lauritsen, Omsorgscenter Hjortespring: - Det er jeg helt enig i. Vi er i forvejen en billig fagforening i forhold til mange andre. Og vi er kun os selv til at dække underskuddet.

Jeg og mine kollegaer kom her for at få Arbejdsmiljøprisen. Fantastisk, det er vi rigtig stolte af, det er altid dejligt at blive anerkendt for sit arbejde. Vi har en arbejdsplads med et godt miljø og arbejdsmiljø.

Flytte i FOA-husfællesskab?
Janne: Det gør ikke nogen forskel for mig, om fagforeningen ligger på Frederiksberg eller i Valby. Og det er jo kun et fysisk husfællesskab, ikke en fusion eller sammenlægning.

Gülla: Om fagforeningshuset ligger i Valby eller på Frederiksberg betyder ikke så meget, begge steder ligger lang fra mig og os i Albertslund.

Mercedes: Både Frederiksberg og Valby er godt. Blot der spares, for jo flere penge der spares, jo bedre!