Indstil din arbejdsplads til Arbejdsmiljøprisen 2022

Så er det nu – indstil lokale arbejdspladser til Arbejdsmiljøprisen 2022

Kender du en arbejdsplads, der har ydet en særlig indsats for at forbedre arbejdsmiljøet?

Prisen uddeles i fire kategorier:

  • Muskel- og skeletbesvær
  • Arbejdsulykker
  • Psykisk arbejdsmiljø, samt
  • Kemi og vådt arbejde, der er en ny kategori ved denne uddeling.

Siden 2006 har Arbejdsmiljørådet uddelt Arbejdsmiljøprisen til arbejdspladser, som har skabt markante resultater og løst vigtige udfordringer i arbejdsmiljøet gennem vedholdende indsatser og et tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Arbejdsmiljøprisen uddeles til fire arbejdspladser, som gør noget særligt for arbejdsmiljøet, og som kan inspirere andre. De 12 nominerede arbejdspladser og de fire vindere udvælges af en Dommerkomité, der består af repræsentanter fra DA, FH, KL, Lederne og Akademikerne og formand for Arbejdsmiljørådet Cristina Lage.

Der er deadline for at indstille arbejdspladser til Arbejdsmiljøprisen 2022 den 1. februar 2022.

Læs mere om de fire kategorier og indstil jer på www.arbejdsmiljoeprisen.dk/indstillinger-og-kriterier