Vi har fremsendt mange lønsager til arbejdsgiverne

FOA Holstebro har fået rigtig mange lønsager ind i de sidste 2-3 år, det har betydet at arbejdsbyrden har været rigtig stor i forhold til løntjek.

Her under Covid19 nedlukningen, har vore administrative medarbejdere fået tastet samtlige sager ind til videre udregning. Det har været med til, at der er blevet udregnet og fremsendt en hel del flere sager de sidste 2-3 mdr. til arbejdsgiverne. Det betyder, at I som medlemmer er et skridt nærmere en afslutning på jeres sag.

Nu er Danmark stille og roligt begyndt at vågne op igen. Det betyder forhåbentlig, at de mange fremsendte lønsager til arbejdsgiverne, kan begynde at blive forhandlet. FOA afventer at få tilbagemelding på forhandlingsdatoer, så I kan få afsluttet jeres sager, der måske har ventet på en afgørelse i rigtig lang tid.

Vi arbejder så hurtig vi kan, med at få udregnet jeres lønsag og fremsender den her efter til videre forhandling. Nogle sager har ligget hos arbejdsgiver i rigtig lang tid, det kan der være flere grunde til. Vi har flere uenigheder med kommunerne, der venter på en afgørelse i KL/ Regionen. Disse afgørelser vil kunne afslutte en hel del sager lokalt og derved også få lukket jeres sager.

Disse forhandlingsgange tager rigtig lang tid og det beklager vi meget. Til de af jer der ikke er omfattet af de uenigheder der ligger centralt til forhandling, rykker vi for forhandlingsdato igen, så de sager kan blive afsluttet.

I skal vide, I er ikke glemt, og vi siger tak for jeres tålmodighed.

Senest redigeret den 03.12.2020 af amr018@foa.dk