Lønstigninger pr. 1. april 2019

I forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2018 blev der ikke aftalt generelle lønstigninger til alle her pr. 1. april. Der blev i stedet aftalt løntrinsstigninger, pensionsforbedringer eller forbedringer af grundlønstillæg på de enkelte overenskomstområder.

Det blev aftalt, at løntrinnene fra 11 – 19 stiger ekstraordinært. Så er du på et af disse, så hold øje med at du får stigningen, det er ikke meget der ligges oveni, men alle lønstigninger er vel altid velkomne.

For nogle af vores faggrupper indføres der et grundlønstillæg som de ikke har haft før. Dette udgør heller ikke meget, når det skal deles ud over 12 måneder. Dog er der faggrupper der får en betydelig årlig stigning på grundlønstillægget, nogle steder en fordobling i forhold til det de får i dag.

Du skal ligeledes holde øje med din pensionsprocent. Flere faggrupper stiger i pensionsprocent, især indenfor social- og sundhedsområdet, kost-serviceområdet og det pædagogiske område. Indenfor teknik- og serviceområdet er det karenstiden der nedsættes.

Så hold øje med din lønseddel her 1. maj, og tjek om du har fået de stigninger du skal have.

Brug evt. foa.dk hvor du kan finde lønmagasinet, der viser hvor meget du skal stige pr. 1. april 2019.

Husk, det er altid en god ide at tjekke din lønseddel.

Senest redigeret den 02.04.2019 af Anne-Mette Røn Poulsen