Gitte Stubtoft Kærgaard med hædersbevisningen

Årets demens-koordinator

Ildsjæl kåret som året demens-koordinator 2015

FOA medlem og demenskoordinator i Struer kommune Gitte Stubtoft Kærgaard er netop blevet kåret som Årets Demenskoordinator 2015.

Gitte var indstillet af en kollega, og fik overrakt prisen i forbindelse med demenskoordinatorernes årsmøde. Begrundelsen i indstillingen var bl.a. at Gitte er en ildsjæl, som er med til at skabe gejst blandt medarbejderne. Hun har haft pårørendegrupper i 15 år, hvoraf de første år var som frivillig. Derudover har Gitte i mange år været frivillig værtinde på organisationens Demensferie på Hotel Nyborg Strand for ægtepar, hvor den ene har en demenssygdom. Gitte fik også ideen til middagsselskaber for ægtepar, hvor den ene er ramt af en demenssygdom.

Gitte udtaler, at hun er meget glad, stolt og rørt over at få sådan en anerkendelse. Hun gør alt det hun gør fordi hun gerne vil, og selv får mange gode oplevelser igen.

Stort tillykke fra FOA med den flotte pris.

 

Senest redigeret den 28.09.2015 af Anne-Mette Røn Poulsen