Ny sektorformand i Kost- og servicesektoren

Onsdag den 20. marts var der generalforsamling i Kost- og servicesektoren hvor der blev valgt ny formand i sektoren.

Sektorformand Birgit VestentoftPå generalforsamlingen blev Birgit Vestentoft valgt som ny formand for sektoren pr. 1. juli 2013.

Birgit fortæller her lidt om sig selv:

"Jeg hedder Birgit Vestentoft, er 48 år og bor i Vinderup med min mand og vores yngste søn på 18. Jeg har yderlig to sønner og et barnebarn på 4 år.

Jeg er en glad og udadvendt pige, som er god til at lytte og tænker på mine medmennesker.

Jeg har været bestyrelsesmedlem i Kost- og service sektoren siden marts 2011. Jeg syntes, at det er et meget spændende område at beskæftige sig med i en sektor hvor der sker meget.

Samtidig med mit nye hverv som sektorformand, arbejder jeg nogle dage om ugen på Regionshospitalet Vest i Holstebro, hvor jeg er kantinemedhjælper. Et arbejde jeg er rigtig glad for, da jeg godt kan lide at lave mad og servicerer kunderne.

Jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet i FOA Holstebro, en udfordring som jeg vil tage med godt humør."

Birgit startede i afdelingen den 1. maj, og er allerede i fuld gang med arbejdsopgaverne. Hun kan træffes mandag og torsdag i vores åbningstid.

Senest redigeret den 21.05.2013 af Anne-Mette Røn Poulsen