Kig dig omkring og nominér en ung kollega

Velfærdens Talent 100 kåres for 3. gang i 2020

Vi kender det godt alle sammen. Det, at en anden stikker dig et smil eller siger tak for hjælpen. Det føles godt. Alle kan godt lide det. Men det føles også godt at være den, der smiler eller giver et skulderklap til en anden. Både på job og i det offentlige rum.

Hvis du har en kollega eller en ansat under 36 år, som fortjener et skulderklap for at gøre en forskel for andre, så har du muligheden for at nominere vedkommende.

I øjeblikket kører FOA og PenSam en kampagne med overskriften: Velfærdens Talent 100". Ansatte og arbejdsgivere indenfor FOA-faggrupperne kan nominere en ung kollega, som gør en forskel for andre. Det kunne være en pædagogmedhjælper, en social- og sundhedsassistent, en portør, en brandmand eller en serviceassistent. En af dem, der har viet sit liv til at hjælpe andre, og som gør en særlig forskel i dagligdagen - både fagligt og menneskeligt.

Velfærdens Talent 100 sætter fokus på unge under 36 år, hvis arbejde gør en stor forskel for andre og derfor fortjener anerkendelse. Det er et initiativ, der er med til at styrke den anerkendelse, som de unge fortjener og er med til at fremhæve den vigtige rolle, de spiller i, at Danmark forbliver et velfærdsland.

PenSam og FOA Ungdom står for udvælgelsen.

  

Nomineringsperiode

1. februar-29. februar 2020

 

 

Offentliggørelse og kåring

30. april 2020 på Christiansborg

 

Link til PenSam’s nomineringsside: www.pensam.dk/talent

 

Kig dig omkring - og nominér én af dine kollegaer, som gør en forskel.

 

 

Lagt på den 15.10.2019