Unge i flok
Foto: Colourbox

Velfærdens Talent 100

Christina P. Adamsen og Zazia Kirk Christensen er begge nomineret fra Ringkøbing-Skjern Kommune til Velfærdens Talent 100

Den 25. april 2019 bliver 100 velfærdstalenter hyldet på Christiansborg for deres stærke faglighed. 

I alt 350 unge under 35 år har været indstillet til prisen som velfærdstalent af kolleger, ledere og borgere. Årsagen er, at de alle gør en forskel i hverdagen, hvad enten de arbejder på et plejehjem i en daginstitution eller i psykiatrien. FOA Ungdom og PenSam står bag prisuddelingen.

FOA Herning er stolte over, at vi har 2 udvalgte, nemlig:

Christina P. Adamsen

31 år, social- og sundhedsassistent, Egvad plejehjem - akutaflastning, Ringkøbing-Skjern Kommune

Nomineret fordi:

”Christina er faglig dygtig og har et kæmpe overblik over vores afdeling. Hun er ihærdig, og man kan tydeligt mærke, hvor meget hun brænder for at være med til at gøre en forskel for vores patienter. Christina er en fantastisk kollega. Når hun møder ind til en vagt, hvad enten det er dag eller aften, er hun altid positiv og glad. Det giver en kæmpe arbejdsglæde hos os alle.”

 

Zazia Kirk Christensen

23 år, social- og sundhedsassistent, Rosenlunden Plejehjem, Ringkøbing-Skjern Kommune

Nomineret fordi:

”Zazia er en hverdagshelt, som hverken beboere eller kollegaer kan undvære. Zazia har trods sin unge alder masser af erfaring, og hun har bl.a. været i Frankrig under uddannelsen for at tage seks ugers praktik. Hun er yderst kompetent, fagligt dygtig og rigtig god til at skabe ro omkring sig, også i de mest stressede situationer. Zazia har gåpåmod og en empati, som gør hende vellidt både blandt beboere og kollegaer. Hun går op i selv de helt små ting, som kan være med til at øge en borgers livskvalitet, og hun giver sig tid til at lære hver enkelt at kende. Zazia kæmper for retfærdighed og for at vi ikke “bare” er social- og sundhedsassistenter. Hun er stolt af sit fag og den kæmpe forskel, hun gør hver eneste dag.”

 

Du finder alle de 100 nominerede via linket her: https://pensionmail.pensam.dk/MHWU/fs/BERLIN_PSL/ED81AE8D70164E41AB98D6DAE4A9B84B/Talent100-Magasin-2019-VI_sk%C3%A6rm.pdf