2 kandidater til posten som ny formand for Pædagogisk Sektor i FOA Herning

Benyt din stemme til at vælge ny formand for Pædagogisk Sektor den 13. november 2019 kl. 19.00-20.30 hos FOA Herning. (Gælder for medlemmer af Pædagogisk Sektor)

Den 13. november 2019 er der valg til formandsposten i Pædagogisk Sektor i FOA Herning efter, at Kim Henriksen (tidligere formand for Pædagogisk Sektor i FOA Herning) blev valgt til central formand for Pædagogisk Sektor i FOA i oktober måned 2019.

2 kandidater har meldt sig til formandsposten - og medlemmer af Pædagogisk Sektor har - via mail - modtaget begge kandidaters præsentation af sig selv:

  • Malene Stistrup, Bording - arbejder som kommunal dagplejer
  • Jan Vestentoft, Vinderup - arbejder som Faglig sekretær hos FOA Herning

På den ekstraordinære generalforsamling den 13. november 2019 vil begge kandidater gå på talerstolen og komme med en mundtlig præsentation af sig selv. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål til kandidaterne.

Kom og vær med til at vælge ny formand for Pædagogisk Sektor i FOA Herning. Det er et vigtigt valg.

OBS: Der kan ikke brevstemmes til valget af ny formand. 

HUSK: Tilmelding til kaffebordet via dette link: Tilmeld dig kaffebordet