FOA digital postkasse fra den 15. januar 2019
Foto: Colourbox

Digital postkasse fra den 15. januar 2019

Husk, at du fremover modtager post fra FOA i din digitale postkasse

Som vi før har skrevet til dig om, så vil du fremover modtage post fra FOA i din digitale postkasse. Det gør vi for at sikre, at vores breve til dig kommer hurtigt og sikkert frem. Den 15. januar 2019 går den digitale FOA postkasse i luften og du finder den på adressen foa.dk/min-post.

Har vi dine kontaktoplysninger – og er de korrekte?

Har vi hverken din mailadresse eller dit mobilnummer, eller er det, vi har, forkert, får du ikke besked, når vi sender breve til dig. Derfor er det meget vigtigt, at du kontakter os, så vi kan få det rettet. Du kan også selv rette det ved at gå ind på siden foa.dk/ret-personoplysninger. Her kan du både opdatere dine kontaktoplysninger og ændre den måde, som du får besked om digital post på.

Fritaget for digital post

Såfremt du er fritaget for digital post, modtager du fortsat post fra FOA som almindelig post.