Lejligheden i Malaga kan bookes igen!

Nu åbner vi igen for booking af ferielejligheden i Malaga, som du som medlem kan låne til en god pris, hvis du samtidig har tegnet forsikring hos TJM Forsikring.

Huset har været spærret for booking i en lang periode på grund af corona. De medlemmer, der havde booket huset i corona-tiden, har fået alle deres penge retur fra bookningen.

Nu er der igen åbnet for rejser til Spanien, og huset kan derfor bookes igen. Dog med følgende forbehold, som også fremgår af booking-siden:


Corona-forholdsregler

Du er selv ansvarlig for at undersøge de lokale myndigheders retningslinjer for corona. Retningslinjerne kan skifte fra det ene øjeblik til det næste.

På grund af corona-situationen, skal du være opmærksom på følgende:

  • Swimmingpoolen på taget er lukket, og bliver først åbnet igen, når/hvis der etableres en online booking mulighed.
  • Stranden er åben, men alene med begrænset antal. Der er vagter, som patruljerer og lukker stranden ved for mange mennesker.
  • Ansigtsmasker skal bæres alle steder i det offentlige rum, hvor man ikke kan holde 1,5 - 2,0 meters afstand. Man skal altid være i besiddelse af masker, når man bevæger sig udenfor. Ansigtsmasker skal altid bæres i forretninger, indkøbscentre m.v.