Glæd dig til Arbejdermuseet åbner igen!

Der venter masser af spændende oplevelser - helt gratis for dig og din familie.

I denne uge får du et medlemsblad med posten. Bladet er skrevet og trykt før Arbejdermuseet og resten af kulturlivet blev lukket ned i denne omgang.

Selv om man ikke kan komme til jul på Arbejdermuseet i denne omgang, så er der stadig masser af spændende oplevelser i vente, når der åbnes op igen. Arbejdermuseet er et levende og spændende sted, hvor du og din familie kan opleve almindelige menneskers vilkår i gamle dage.

I Børnenes Arbejdermuseeum kan ungerne lege købmandsbud eller kontorassistent, og i kaffebaren kan man spise kiksekage som i gamle dage.

Som medlem af FOA 1 får du gratis entré. Og du kan tage din ægtefælle/samlever og jeres hjemmeboende børn med gratis også.

Læs om alle dine medlemsfordele i FOA 1 på foa1.dk/medlemsfordele. Du kan fx spare 20 % på dine briller i Øjeblik Optik i Valby.