Nu kan du få halv pris på fodterapi gennem Bistandsfonden

I november besluttede FOA 1s generalforsamling, at det skal være muligt at få tilskud til fodterapi gennem Bistandsfonden.

Forslaget om tilskud til fodterapi kom fra parkeringsvagterne i København. Deres fødder er ekstra udsatte på grund af de mange timer, de går rundt hver dag. Andre på generalforsamlingen kunne også se ideen i at gå til fodterapeut, og forslaget blev enstemmigt vedtaget. Derfor kan du nu spare 50 procent på dine regninger fra fodterapeuten – så længe de er dateret efter den 22. november 2018, hvor muligheden blev godkendt.

 

Sådan får du til skud fra Bistandsfonden
Hvis du skal have tilskud fra Bistandsfonden, skal du sende din regning ind til FOA 1 og vedhæfte dit medlemsnummer og kontonummer. Du bestemmer selv, om du sender flere regninger ad gangen - eller hver gang du har været afsted.

 

Så meget får du i tilskud

Bistandsfonden giver tilskud op til 3000 kroner om året. Det vil sige, at du har mulighed for at få refunderet 1500 kroner om året. Tilskudsåret følger ikke kalenderåret, men tæller fra den dato, hvor du sender den første regning afsted.