FOTO: Malte Kristiansen

Foto: Malte Kristiansen

Kongressen set fra Pædagogisk Sektor

Ny mand i formandsstolen i Pædagogisk Sektors centrale bestyrelse

Af Heidi Brunsgaard  Kristensen

I forbindelse med kongressen bliver der holdt sektorårsmøder. Her bliver der valgt formand, næstformand og bestyrelsesmedlemmer. 

I den pædagogiske sektor var der til formandsposten varslet valgkamp, idet der var to kandidater - Mogens Bech Madsen, som bestred formandsposten og modkandidat Kim Henriksen fra FOA Herning. Kim Henriksen blev pæd. sektors nye formand sammen med et genvalg af næstformand Joan Lindskov. Jeg var selv på valg til min bestyrelsespost – jeg fik et genvalg. Jeg glæder mig over valget og til at fortsætte arbejdet i den centrale sektor, da det bringer mig en stor viden til det daglige arbejde i FOA Esbjerg.

Vi fik godkendt et målprogram for 2019-22 – som læner sig op af kongressens målsætning for samme periode.

På kongressen var vi 19 delegerede fra FOA Esbjerg, som deltog i kongressen. En kongres fyldt med gode debatter omkring vores kommende politiske målprogram:
Tema 1: Velfærd i verdensklasse forudsætter gode arbejdsvilkår.
Tema 2: Forandring er et vilkår – faglig udvikling skal være en ret.
Tema 3: Utryghed og nedslidning – ikke på vilkår.
Tema 4: retfærdig løndannelse og ordentlige vilkår til alle FOA-medlemmer.

Vi var så heldige, at vores statsminister Mette Frederiksen åbnede kongressen for os. Og hun lod os mærke, at vores faggrupper skal anerkendes – velfærden skal løftes. Hun lovede også, at hendes regering vil respektere Den Danske Model.