• Læs op
• Udskriv

Med finanslovsaftalen i december blev nedskæringen af velfærden gennem mange år stoppet, og det første skridt til genopretningen taget.

Et af de helt centrale omdrejningspunkter under finanslovsforhandlingerne var minimumsnormeringerne i daginstitutionerne. Efter pres fra organisationer og ikke mindst forældregrupper og forskere med krav om et massivt løft på børneområdet, blev det et varmt emne under forhandlingerne. Så det var en vigtig sejr, at minimumsnormeringer kom med i finansloven

Det er vigtigt for os, at der er tale om et antal voksne per barn og ikke bestemte faggrupper, der er forudbestemte. Modellen for dette skal først forhandles og vil blive indarbejdet i lovgivningen i 2020/2021.  Ligeledes er det vigtigt, at vi lokalt i FOA Esbjerg søger indflydelse gennem det politiske niveau på udmøntningen af midlerne til minimumsnormeringerne og forfølger dem, så de bliver brugt bedst muligt til formålet og understøttelse af den enkelte institution. For at imødekomme krav om uddannet pædagogisk personale skal der også fremadrettet kæmpes for den pædagogiske assistents kompetencer.

Tilbage står så arbejdet for at få forbedret dagplejens normering, hvor der stadig kan placeres op til fem børn ifølge overenskomsten. Modsat daginstitutionerne, hvor normeringen er politisk besluttet, er antallet af børn i dagplejen et overenskomstspørgsmål, hvorfor det udelukkende er et spørgsmål mellem arbejdsgiver og arbejdstager.  Derfor skal denne kamp begynde ved overenskomstforhandlingerne i 2021, men vi bør allerede nu gå i dialog om, hvordan vi får det løst.

Der blev ikke sat så meget af til omsorg og nærvær set i lyset af de store besparelser, der har været gennem det sidste årti på hjemmeplejen. Dog har regeringen bebudet, at afsatte midler fremover vil følge befolkningsudviklingen. Det samme gør sig gældende på det regionale område. Men flere penge ændrer jo ikke ved, at man står og mangler arbejdskraften.

Regeringen har nedsat en taskforce, der skal komme med konkrete bud på, hvordan man tiltrækker og fastholder flere social- og sundhedsmedarbejdere og styrker arbejdsmiljøet. Jeg vil da gerne være med til at påpege nogle ting, som er helt åbenlyse, og som vi hører fra jer dagligt. Arbejdspresset skal ned, og der skal være tid til kerneopgaverne og anerkendelse af fagligheden. Stillingerne skal som udgangspunkt udbydes som fuldtidsstillinger, hvor medarbejderne selv kan ønske at gå ned i tid. Dette forudsætter selvfølgeligt, at man sætter stillingerne sammen, således man fysisk og psykisk kan holde til det. Regionerne er allerede gået i front hvad angår fuldtidsstillingerne, og fra 2020 har alle social- og sundhedsassistenter med ufrivillig deltidsansættelse ret til at gå på fuld tid. Den udfordring ser jeg gerne, at vores kommuner snarest tager op.

Glædelig jul og godt nytår