FOA har fokus på arbejdsmiljøet

26 ledere og arbejdsmiljørepræsentanter var samlet hos FOA for at diskutere arbejdsmiljø.

FOA Esbjerg vil gerne styrke samarbejdet mellem arbejdsmiljørepræsentanterne og lederne på arbejdspladserne, og har derfor sat fokus på dette område.

Tirsdag 3. marts var 26 ledere og arbejdsmiljørepræsentanter samlet hos FOA for at diskutere aktuelle emner som stress, mobning, vold og alene-arbejde. Forbundssekretær Inger Bolwinkel og Pia Køhler Ryom, der er ledende psykolog på arbejdsmedicinsk enhed ved Aalborg Universitet holdt oplæg om de forskellige emner. 

I den kommende tid vil der blive holdt flere møder, der har fokus på arbejdsmiljøet på arbejdspladserne.