Demonstration mod kommunale forringelser

Velfærdsalliancen demonstrerer i Vejen 15. september

Troels Ravn (S), Karina Lorenzen (SF), Carin Bruhn (EL) og Brian Lyst fra LO er på talerstolen, når Velfærdsalliancen 15. september klokken 17.00 demonstrerer mod kommunale nedskæringer på Rådhuspladsen i Vejen.

Regeringen planlægger at tage en milliard fra kommunerne årligt, hvilket vil kunne mærkes på børn, ældre og udsatte.

- Det er vigtigt at stå sammen om at sige nej til det vedvarende pres mod vores børn, ældre og udsatte, og derfor håber jeg mange bakker op om demonstrationen i Vejen, siger Carina Bruhn.