• Læs op
• Udskriv

Kampen om fremtidens arbejdskraft er begyndt. Det kan allerede mærkes på FOAs kerneområde, velfærden.

FOA har i årevis talt om, at der vil komme til at mangle social- og sundhedspersonale, hvilket ikke har vundet lydhørhed hos arbejdsgiverne.

Det har knebet gevaldigt med at få en højere dimensionering.

Nu er alvoren gået op for arbejdsgiverne.  KL melder skræmmende tal ud. Inden for de næste fem år forventer de, at der kommer til at mangle 15.000 social- og sundhedsassistenter og social-og sundhedshjælpere. Og allerede nu er der mangel på faglærte, og ledigheden er i bund.

Mange ting er gået galt i forhold til rekrutteringen de senere år. De gentagne historier om hårde arbejdsvilkår, herunder det pressede arbejdsmiljø, har ikke øget tilstrømningen. Lønnen er heller ikke prangende. Sammenholdt med, at det næsten ikke er til at opdrive fuldtidsstillinger, er det måske en del af forklaringen?

Vores medlemmer elsker deres arbejde, og betydningen af at være der for andre. Men det er ikke fordrende for arbejdsmiljøet, at alt hvad der kan skabe relationer skæres væk. Mange ville sætte pris på igen at kunne være der for den ældre, når der var lyst til en spadseretur, en oplæsning eller et spil. Men de stunder er for længst forsvundet i de stramme kørelister og opgavemængden på plejecentrene.

Mange parametre at skrue på

I regeringens kortlægning af rekrutteringsproblemerne nævnes, at hele 86% af social og sundhedspersonalet er ansat på deltid. Når regeringen påpeger, at et begrænset antal medarbejdere har taget imod at gå op i tid, kan det skyldes, at ansat personale har svært ved at se sig selv gå op i tid på grund af det arbejdspres de allerede er udsat for. Men det er arbejdsgivers ansvar at lave stillinger, som man kan holde til at arbejde i som fuldtidsstillinger. Så mener regeringen og KL noget med indsatsen mod manglen på social- og sundhedspersonalet, er der mange parametre de kan skrue på.

Flere ressourcer er afgørende

Der er i udspilet til sundhedsreformen stort fokus på læger og sygeplejersker og ikke på FOAs faggrupper, selv om de også i høj grad bliver berørt af reformen. Vi skal have det gjort tydeligt, at vores faggrupper kan og skal spille en rolle i det nære sundhedsvæsen med deres kompetencer. Det er dog helt afgørende, at der tilføres ressourcer, når behandlingerne flyttes ud lokalt. For koster oprustningen af kommunerne mere end regeringen vil betale, vil finansieringen kun kunne tages fra øget arbejdspres eller besparelser på ældrepleje, folkeskole, dagtilbud m.m.