Er du en mand, har du måske fået for lidt i erstatning

På grund af en regnefejl har mænd måske fået en mindre erstatning, end de havde ret til. En EU-dom har nu underkendt de danske regler.

En ulovlig regnemetode kan have betydet, at du som mand er blev snydt for den erstatning for en arbejdsskade, som du havde ret til.

EU-domstolen har afsagt en dom, der underkendte danske regler, der er blevet brugt siden 1984 og frem til 1. marts 2015.

Har du som mand modtaget erhvervsevnetabserstatning for en arbejdsulykke, der er blevet anerkendt i perioden 22. december – 28. februar 2015 er du måske berettiget til yderligere erstatning

Fire betingelser skal være opfyldt for, at du er berettiget til yderligere erstatning:

  1. Du skal være mand.

  2. Du skal have været udsat for en arbejdsulykke, der er anerkendt. (altså ikke en erhvervssygdom)

  3. Du skal have fået udbetalt din kapitaliserede erhvervsevnetabserstatning i perioden 22. december 1984 frem til og med februar 2015

  4. Du skal have fået erstatning af enten staten, en region (amt), en selvforsikret kommune eller folkekirken. Udbetalinger fra forsikringsselskaber er undtaget. 

Er du i tvivl om, hvorvidt du er berettiget til yderligere erstatning, så kontakt FOA Esbjergs socialrådgiver Charlotte M. Jensen på tlf. 76 10 93 50.