Samtaler i a-kassen fortsætter som telefon- og onlinesamtaler lidt endnu

Som følge af myndighedernes seneste corona-restriktioner vil FOAs A-kasse holde samtaler med vores medlemmer telefonisk eller som online-møder - foreløbigt frem til og med den 28. februar 2021.

Er du ledig og modtager dagpenge, vil du derfor som udgangspunkt ikke blive indkaldt til samtaler, hvor du skal møde personligt frem i a-kassen.

Skal du tale med a-kassen?
FOAs A-kasse ønsker at hjælpe med at nedbringe smitterisikoen. Derfor beder vi alle vores medlemmer enten at ringe eller skrive en e-mail til os i stedet for at møde personligt op.

Dit lokale FOA A-kassekontor er åbent, men ring eller skriv først og aftal en tid, hvis du har brug for at komme ind i a-kassen.