Efterlønssagen: Loven gælder også for magthaverne
Med beslutningen om et sagsanlæg mod Arbejdsmarkedets Ankenævn i forbindelse med efterlønssagen fralægger beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen sig ansvaret for den lov, som han selv har fået Folketinget til at vedtage.
Vedtagelsen af ferieloven den 1/1 2004 betød nemlig, at alle efterlønsmodtagere faktisk havde mulighed for at vælge enten at holde ferie i ferieåret og blive modregnet i efterlønnen eller at vente med at holde ferie til efter ferieårets udløb og få feriepengene oven i hatten kvit og frit.
Man kan sige sig selv, at ingen efterlønner er så dum at forære sine feriepenge væk, når de har andre muligheder. Men ca. 27.000 efterlønnere har efter ministerens opfattelse gjort det!
Den holdt heldigvis ikke i retten, hvor Arbejdsmarkedets Ankenævn valgte at tilgodese de berørte efterlønnere. Ankenævnets afgørelse er klar. Hvis ikke efterlønnerne er blevet vejledt om muligheden for at undgå modregning af feriepengene i efterlønnen, så skal de vejledes nu og have lov til at ændre beslutning.
Vejledt om muligheden for at få sine egen feriepenge er de fleste efterlønnere ikke blevet, for A-kasserne kan ikke vejlede om noget, de ikke kender til. Men Beskæftigelsesministeriet og Arbejdsdirektoratet har kendt til valgmulighederne for efterlønsmodtagerne siden sommeren 2003. Alligevel har der ligget fejlagtigt vejledningsmateriale på Arbejdsdirektoratets hjemmeside igennem flere år, som har haft konsekvenser for A-kassernes vejledning af efterlønsmodtagerne.
Dette kommer til at koste kassen. 400 mill. er det anslåede beløb, og så er der slet ikke regnet renter med. Sagt med andre ord drejer det sig om anslået 10.000 kroner for hver berørt efterlønner, som beskæftigelsesministeren politisk og moralsk er forpligtet til at påtage sig.
Men ministerens strategi er at føre fokus væk fra et forsvar for sine egne handlinger eller mangel på samme og over til et angreb. Det er så Arbejdsmarkedets Ankenævn, det går ud over. Ministeren gør moral og politik til jura, hvad det ikke er eller skal være. Med dette initiativ har han blokeret for, at 27.000 berørte efterlønnere kan anlægge sag for at få deres lovbestemte penge tilbage med renter og renters rente i år frem i tiden.
FOA vil ikke se sine medlemmer vente i usikkerhed på deres retmæssige penge. Derfor træder FOA til og vejleder forbundets efterlønnere. Derefter får forbundsmedlemmerne det beløb, de har ret til efter Arbejdsmarkedets Ankenævns afgørelse.
Ministeren har dog ikke haft held til at flytte fokus fra sin egen forvaltning af sit ansvar som minister. Hvordan kan han tillade sig bevidst at undlade at handle på et hul i lovgivningen, som han har kendt til i to år? Hvordan kan han udtale sig i samråd i Folketinget i april 2006 om, at han lukker hullet i lovgivningen, så snart han opdager det, når han har kendt til det siden 2004 og først lukker det i 2006?
Selv om det usandsynlige er sket, at ministeren ikke er orienteret om hullet i lovgivningen af sine embedsmænd, så fritager det ham ifølge ministeransvarsloven ikke for ansvar for de fejl, der begås i ministeriet. Spørgsmålet er så, hvilke konsekvenser det får for den nuværende beskæftigelsesminister!