ATP eller ej?
Som efterlønner bestemmer du selv, om du vil indbetale til din ATP-konto, når du går på efterløn.
Af: Mette Wiederholt Pedersen
I 2024 betalte du 1,86 kroner pr. time i ATP, og det vil sige 298 kroner for måneder med fuld efterløn som fuldtidsforsikret. Som deltidsforsikret var beløbet 241 kroner for måneder med fuld efterløn.
Før du gik på efterløn, traf du valget, om du ville indbetale til ATP eller ej. Ønsker du at ændre dit valg, skal du give skriftlig besked til dit a-kasseregionskontor senest den 10. januar 2025 via foa.dk/post. Valget vil få virkning fra den første udbetalingsperiode i kalenderåret, det vil sige fra og med januar 2025.