Loft på forældrebetaling i skolefritidsordningerne
FOA foreslår, at der via lovgivning fastsættes et loft på forældrebetalingen i skolefritidsordningerne, så reglerne for fritidshjem og skolefritidsordninger bliver ens. Loftet fastsættes til 25 % af driftsudgifterne.
Det manglende loft over forældrebetalingen i skolefritidsordningerne har ført til store stigninger i prisudviklingen på området.
De meget høje takster i skolefritidsordningerne er en urimelig belastning af børneforældrenes økonomi, og der er en betydelig risiko for, at stadig flere forældre vil fravælge skolefritidsordningen til deres børn. Det har allerede kunne registreres i kommuner, hvor forældrebetalingen har været særlig høj.
Prisudvikling
I modsætning til fritidshjemmene og de øvrige pædagogiske tilbud under dagtilbudsloven, er der ikke en grænse for, hvor stor en andel af de samlede driftsomkostninger, der skal betales af forældrene. Prisen på en plads i SFO fastsættes i dag frit af kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune.
I perioden 2002-2010 er forældrebetalingen i SFO’er steget med 40,4 % for en fuldtidsplads i en skolefritidsordning. I samme periode var den tilsvarende stigning for en fritidshjemsplads på 13,3 %. Mens gennemsnitsprisen for en SFO plads ved fastlæggelsen af budgetterne for 2010 lå på 1.511 kr., var den gennemsnitlige pris for en fritidshjemsplads på 1.099 kr.
I 2011 er der varslet nye store prisstigninger på SFO pladserne i mange kommuner.
De 10 kommuner med de højeste SFO-priser har en forældrebetaling fra 1.750 kr. og opefter, med en pris på lige knap 2.000 kr. om måneden som den højeste.
Til sammenligning var stigningen i taksterne for institutioner for 0-2 årige børn og 3-5 årige børn i samme periode på henholdsvis 21,3 % og 18,3 %, hvortil hører en bemærkning om, at en betydelig del af stigningen kan henføres til, at en række kommunerne havde indarbejdet den nye madordning i taksterne for 2010.
Kilde: Bureau 2000 – Prisen på pasning 2010