Koldtvands-fontæne

Foto: Niels Åge Skovbo

Koldt vand hele året

Med koldtvandsfontænen kan Mogens Fisker Jørgensen spare på vandet, når børnene er tørstige.

Hvad er det?
En drikkevandsfontæne, hvor vandet altid er koldt. Børnene skal bare sætte hovedet ind under, så kommer det kolde vand. Vandet slukker også automatisk bagefter.

Hvorfor er vandet koldt?
Fordi fontænen er forbundet med en tynd plexislange, som er trukket lige efter vanduret, hvor vandet er omkring seks grader varmt. Hvis vi havde forbundet fontænen til de eksisterende vandledninger, skulle rørene først tømmes for opvarmet vand, inden det kolde ville komme.

Hvad siger børnene til fontænen?
De er glade for den, og det har været så stor en succes, at vi har fået endnu en fontæne ved indskolingen og får en mere, når vi får udbygget med en børnehave senere i år.

Er der vedligeholdelse?
Nej. Når først den er sat op, skal man ikke tænke mere over det. Der er en boks forbundet med en sensor i fontænen, hvor jeg kan indstille efterløbetid og den maksimale tid, vandet kan løbe. Jeg har aldrig oplevet problemer. Den første fontæne er fra 2002, og den anden er fra 2004, og de har bare fungeret.

Facebook: Del dit værktøj på i Teknik-Service-gruppen!
(hvis du ikke er medlem af gruppen endnu, skal du blot anmode om at blive det)