Bændsling - gammel hånddreven maskine

Foto: Jørgen True

Hånddreven maskine holder brandslanger og kompetencer ved lige

På brandstationen i Valby bruger Henrik Therkildsen en 50 år gammel, hånddreven maskine til at sætte koblinger på brandslanger.

Hvordan virker den?
Koblingen holdes fast af tre kløer på en patron, der udvider sig inde i koblingen, så den sidder fast og er centreret. Slangen kommer uden på koblingens hals, og det hele drejes med håndsvinget, så tråden vikles om samlingen. Tråden kommer fra en rulle, der står under bordet. Man styrer selv, hvor stram tråden skal være, og hvor mange surringer den skal have.

Hvorfor sætter I selv koblinger på?
Da jeg startede i 1980, kom alle slanger uden koblinger. Så kunne det være, at vi skulle lave 2-300 slanger ad gangen med en kobling i hver ende. I dag kommer slangerne fra fabrikken med koblinger i begge ender. Men vi reparerer dem, når de går i stykker. Det er også noget med at vedligeholde kompetencerne, og vi har lidt konkurrence om, hvem der kan lave en ny slange helt fra bunden. Det tager 5-10 minutter, når man også skal tilskære slangen først.

Facebook: Del dit værktøj på i Teknik-Service-gruppen!
(hvis du ikke er medlem af gruppen endnu, skal du blot anmode om at blive det)