Hvilke smitsomme sygdomme må barnet komme i daginstitution med?

Ifølge Sundhedsstyrelsen må børn med nogle smitsomme sygdomme gerne komme i daginstitution, selvom der kan være en vis smitterisiko. Det glæder fx:

  • Lussingesyge
  • Hånd-, fod og mundsygdom
  • Forkølelsessår mv

Disse sygdomme forløber mildt og barnet er ofte ikke særlig påvirket.  Desuden kan der være tale om raske smittebærere, så smittespredning ikke kan forhindres ved at holde børn med synlige tegn på sygdom hjemme. Så længe barnet er alment frisk og feberfri er det ok, at de kommer i daginstitution.

I andre tilfælde må barnet komme, 'når behandling er iværksat', også hvis der er tale om et behandlingsforløb, der strækker sig over længere tid. Det gælder fx:

  • Børneorm
  • Lus 
  • Fnat

Vær opmærksom på, at der i den kommune, hvor du arbejder kan være udarbejdet særlige vejledninger omkring de hyppige smitsomme sygdomme, som I følger.