Webinarer om forråelse 

Hvad kan vi gøre ved tabuet om forråelse - og den omsorgstræthed og moralske stress, der ligger bag? 

Her på siden kan du se eller gense webinarer om emnet "Hvad kan vi gøre ved tabuet om forråelse - og den omsorgstræthed og moralske stress, der ligger bag?" med psykolog Dorthe Birkmose.

Webinar 1: Fem skridt på vej væk fra forråelse

Webinaret giver en introduktion til emnet forråelse og hvorfor forråelse, omsorgstræthed og moralsk stress opstår. Du hører om de fem skridt på vej væk fra forråelse og præsenteres for relevante værktøjer. 


Webinar 2: Vi kan ikke have prøvet alt - noget må kunne gøres

Webinaret giver inspiration til, hvordan du og dine kollegaer kan håndtere situationer, hvor samarbejdet med børn, borgere og pårørende er blevet så vanskeligt, at I tænker "Vi har prøvet alt og intet virker". Du lærer af andres eksempler, får overblik over forskellige metode-paradigmer og får relevant inspiration fra værktøjskassen. 

Udbyttet af webinaret vil være størst, hvis du tænker over en konkret case forud for webinaret, hvor du og kollegerne oplever at komme til kort med jeres bestræbelser på at hjælpe. Det er afmagtssituationer af denne type, vi går i dybden med på webinaret. Målet er at undgå forråelsen ved at have flere muligheder for at hjælpe.