Spillet "Sig det højt - gør det fagligt"

”Sig det højt – gør det fagligt” er et kortspil om holdninger og værdier på arbejdspladsen

I spillet skal I tage stilling til nogle situationer, som kunne være foregået på jeres arbejdsplads. I fællesskab kan I dermed understøtte en god faglig kultur og kvalitet i jeres arbejde.

Forberedelse inden spillet

Spillet består af fire spilleplader, 60 spillekort og en blok med handlingsark.

For at gøre spillet konkret og relevant er kortene skrevet særligt med FOAs fire forskellige sektorer for øje, men spillet kan
spilles på alle arbejdspladser.

Hver sektor har fået deres egen kortkulør:

Klør Teknik-Service
Spar Kost-Service  
Hjerter Social-Sundhed
Ruder Pædagogisk

Man kan vælge at spille med alle kortene, eller I kan på forhånd udvælge de kort, der er mest interessante på jeres arbejdsplads.

Dialogen fungerer bedst ved 3-7 deltagere per spil. Er I mere end syv personer, bør I bruge flere spil. Så får alle taletid.