Sådan stemmer du til OK18

Du skal stemme elektronisk om din nye overenskomst. Afstemningen starter onsdag 16. maj og slutter mandag 4. juni kl. 10.00.

OK18-resultat: Se hvad du skal stemme om

Spørgsmål og svar om OK18-afstemning

Hvordan stemmer jeg?

  • Gå ind på www.foa.dk/OK18-resultat og vælg din sektor og arbejdssted, fx Social-Sundhed (kommune) for at se hvad aftalen betyder for dig.

  • Tryk på knappen ’Stem nu’ og indtast derefter dit CPR-nummer uden bindestreg for at få adgang til din stemmeseddel.

  • Stem JA eller NEJ og bekræft derefter din stemme.

Hvorfor skal jeg oplyse mit CPR-nummer?

For at FOA kan identificere om du har ret til at stemme, skal du indtaste dit CPR-nr. i afstemningsmodulet.

Dit CPR-nummer sendes krypteret, så ingen uvedkommende kan se dine oplysninger.

Din stemme kan ikke føres tilbage til dig personligt. Virksomheden MobilePeople foretager valget for FOA, således at afstemningen kan forblive anonym.

Jeg kan ikke få adgang til min stemmeseddel - hvad gør jeg?

Der kan være flere årsager til, at du ikke kan få adgang til din stemmeseddel:

  • Du har skiftet job og er ikke længere er omfattet af overenskomsten.
  • Du er ikke længere erhvervsaktiv. 
  • Du er ikke registreret korrekt på Mit FOA.

Tjek om du registreret med korrekt arbejdssted på Mit FOA

Er du ikke registreret korrekt, skal du hurtigst muligt kontakte din afdeling.

Find din afdeling

Ved tekniske problemer i afstemningsmodulet, kan du kontakte MobilePeople.

Ring på hotline 70 11 11 14

Hvem kan stemme?

Du skal være medlem af fagforeningen FOA for at kunne stemme om din nye overenskomst, dvs. det er ikke nok kun at være medlem af FOAs A-kasse.

Derudover er det kun offentligt ansatte inden for stat, region eller kommune, der kan stemme ved OK18. Er du privatansat og har din arbejdsgiver tiltrådt en offentlig overenskomst, så kan du også stemme.

Kan jeg stemme mere end én gang?

Du kan kun stemme én gang pr. overenskomst.

Har du ansættelse på både det regionale og det kommunale område, så kan du stemme til begge overenskomster. I det tilfælde vil du modtage e-mail og sms til begge afstemninger om de to overenskomster.

Kan jeg ændre min stemme?

Ja, du kan ændre din stemme, hvis du fortryder dit valg. Du kan dog først kan stemme igen 10 min. efter at din tidligere stemme er gennemført.

Når du stemmer igen, skal du blot vælge din sektor og arbejdssted på www.foa.dk/OK18-resultat og trykke på ”Stem nu”-knappen.

Så indtaster du dit CPR-nummer på ny og får defeter adgang til din stemmeseddel. Når du har stemt, vil din tidligere stemme blive overskrevet. Det vil sige, at det er altid din sidst afgivne stemme, der tæller.

Hvordan får jeg besked om afstemningen?

Afhængig af hvilke kontaktoplysninger FOA har, så får du besked på følgende måde:

E-mail
Har vi din e-mailadresse, modtager du en e-mail fra foa@foa.dk med emnet "Stem nu om din løn og vilkår for din ansættelse".

I e-mailen er der et link til afstemningen om OK18.

SMS
Har vi dit mobilnummer, modtager du en SMS fra FOA, der indledes med "Kære FOA-medlem".

I SMS'en er der et link til afstemningen om OK18.

Brev 
Har vi ikke din e-mailadresse eller dit mobilnummer, modtager du et brev fra FOA.

I brevet får du et link til afstemningen om OK18, som du kan benytte på en PC, tablet eller mobil. I brevet er også en opfordring til, at du fremover oplyser din e-mailadresse og mobilnummer til FOA, så du kan få endnu mere ud af dit medlemskab.

Jeg har ikke fået en mail fra FOA - hvorfor?

Hvis din e-mailadresse slutter på hotmail.com eller gmail.com, så kan mailen fra foa@foa.dk være endt andre steder end i din indbakke. 

Hotmail:

  • Log på din hotmail-konto fra en PC
  • Tjek om mailen fra foa@foa.dk er endt i mappen "Uønsket mail"/"Junk mail"
  • Flyt mailen til mappen "Indbakke"/"Inbox"

Gmail:

  • Log på din Gmail-konto fra en PC
  • Tjek om mailen fra foa@foa.dk er endt i fanen "Promoveringer"/"Promotions"
  • Flyt mailen til fanen "Primære"/"Primary"

Outlook:

  • Gå i Outlook på din PC
  • Tjek om mailen fra foa@foa.dk er endt i mappen "Uønsket e-mail"
  • Flyt mailen til "Indbakke"

Hvornår kender vi resultatet af afstemningen?

Det samlede resultat af afstemningen offentliggøres midt på dagen 4. juni 2018.

  • Bliver det et JA, så gælder de nye overenskomster (med tilbagevirkende kraft) fra 1. april 2018.

  • Ender det med et NEJ, så kan en afgrænset konflikt kun gældende for FOAs medlemmer træde i kraft natten til 11. juni 2018.