OK18-resultat: Statsligt område

Det får du, hvis du er ansat på det statslige område:

Den økonomiske ramme er på 8,1 % og fordeler sig således:

Løn:
Lønnen stiger for alle FOAs medlemmer i staten med 6,07 procent i overenskomstperioden:

  • 1,63 % i 2018
  • 2,18 % i 2019
  • 1,48 % i 2020
  • 0,78 % i 2021 

Gruppen af elever, lærlinge og praktikanter i staten vil opleve markante lønstigninger, fordi lønsatsen for statens elever, lærlinge og praktikanter fremover hæves til det private niveau – dog maksimalt stigninger på 20 %. 

Det såkaldte privatlønsværn fjernes, og reguleringsordningen fortsætter. Dermed sikres FOAs medlemmer igen en stort set parallel lønudvikling med et private arbejdsmarked. 

Spisepause:
Retten til betalt spisepause skrives ind i overenskomsten som en overenskomstmæssig ret, der hvor der i dag er ret til betalt spisepause. Også på de områder, som ikke i dag indeholder bestemmelser om en betalt spisepause. Ret til betalt spisepause forudsætter, at de ansatte står til rådighed i pausen.

Kompetenceudvikling:
På statens område oprettes en kompetenceudviklingsfond. Herfra kan de ansatte i staten søge penge til deres egen kompetenceudvikling. 

Ferie:
De nye regler for at holde ferie implementeres på det statslige område, og i den forbindelse nedsættes der en arbejdsgruppe, som skal være færdig med arbejdet senest i slutningen af året. Reglerne betyder blandt andet, at optjent ferie kan afholdes samme år, som den er optjent – også kaldet samtidighedsferie. Dermed kan nyansatte optjene og afholde ferie i deres første ansættelsesår.

Psykisk arbejdsmiljø:
Parterne i staten er enige om, at det er vigtigt med et godt psykisk arbejdsmiljø. Der skal derfor i overenskomstperioden udvikles og tilbydes en lederuddannelse i forebyggelse og håndtering af psykisk arbejdsmiljø.

Din faggruppe
Ovenfor ser du de generelle lønstigninger og ansættelsesvilkår, som gælder for alle statsansatte. Derudover er der også forhandlet særlige resultater til din faggruppe: