Tanja Schønemann, Lars René Hedegaard Olesen og Lotte Berthelsen

OK18-resultat: Kost-Service (region)

Det får du, hvis du er ansat i kost- og servicesektoren, regionalt område:

Den økonomiske ramme er på 8,1 % og fordeler sig således:

Løn:
Lønnen stiger for alle FOAs medlemmer i regionerne med 6,81 procent over de tre år, som overenskomsten løber.

  • 2,22 % i 2018
  • 1,42 % i 2019
  • 3,17 % i 2020 

Det såkaldte privatlønsværn fjernes, og reguleringsordningen fortsætter. Dermed sikres FOAs medlemmer igen en stort set parallel lønudvikling med det private arbejdsmarked. 

Lavtlønsprojekt: 
Der afsættes en samlet pulje på 7,5 millioner kroner til at hæve lønnen for ansatte på løntrin 11-19, dvs. 535 kroner årligt (31. marts 2000-niveau).

Ligelønsprojekt:
Der afsættes 17,5 millioner kroner til et ligelønsprojekt pr. 1. april 2019. Projektet skal være med til at udligne uligeløn mellem mænd og kvinder i særligt kvindedominerede grupper.

Fravær af familiemæssige årsager:
Retten til omsorgsdage udvides til også at omfatte plejeforældre. Retten til fravær med løn for ansatte, der er i fertilitetsbehandling på grund af sygdom, udvides. Og endelig udvides retten til sorgorlov til også at omfatte faren eller medmoren ved et dødfødt barn.

Styrket indsats om psykisk arbejdsmiljø:
Der afsættes 22 millioner kroner til at fortsætte og styrke den fælles indsats om det psykiske arbejdsmiljø blandt andet ved at etablere et arbejdsmiljøforum.

Uddannelse:
Uddannelsesløftet ”Fra ufaglært til faglært”, der blev aftalt ved OK15, bliver videreført i denne overenskomstperiode. Løftet er målrettet ikke-uddannede eller kortuddannede, og er et supplement til andre uddannelses- og kompetencegivende initiativer.

Ferie:
Der laves en ny ferieaftale, med ikrafttrædelse 1. september 2020, som tilpasser regionernes regler for afholdelse af ferie til den nye ferielov. Det betyder blandt andet, at optjent ferie kan afholdes samme år, som den er optjent – også kaldet samtidighedsferie. Dermed kan nyansatte optjene og afholde ferie i deres første ansættelsesår.

Arbejdstid:
Pension af særydelser, jf. arbejdstidsaftalens § 28, stk. 2 forhøjes til 12,6%. 

Din faggruppe
Ovenfor ser du de generelle lønstigninger og ansættelsesvilkår, som gælder for alle regionalt ansatte. Derudover er der også forhandlet særlige resultater til din faggruppe: