Pædagogisk: Her er dine nye løn- og ansættelsesvilkår

Det får du med den nye overenskomst:

Løn

  • Lønstigninger på 7,5 kr. hen over 3 år
  • Genetillæg hæves med 4,8 % hen over 3 år

Særlig opsparing

  • Hen over de 3 år stiger indbetalingen fra 2 – 4 %
  • Mulighed for at bruge pengene til omsorgsdage, seniordage eller fortsat halvårlig udbetaling

Forældre

  • Forældre med børn under 14 år får ret til to omsorgsdage – dagene kan holdes uden løn, eller med betaling fra den særlige opsparing
  • Ret til barnets første hele sygedag. Bliver du ringet hjem har du nu ret til både at gå hjem med løn resten af dagen, samt holde fri dagen efter, hvis barnet fortsat er syg
  • Retten til løn under børns hospitalsindlæggelse gælder nu også hvis indlæggelsen sker helt eller delvist i hjemmet
  • Ret til fuld løn i alle de arbejdsgiverbetalte uger under forældreorloven

Seniorer

  • Du får ret til at holde op til 32 seniorfridage hvert år – 5 år før folkepensionsalderen. Dagene kan holdes uden løn, eller med betaling fra den særlige opsparing

Andet

  • Hvis en medarbejder bliver syg når der er planlagt afspadsering for overarbejde, kan det ikke længere anses som værende afspadseret 

Tillidsrepræsentanter – som en forsøgsordning i overenskomstperioden

  • Blandt andet - forlænget opsigelsesvarsel i op til et år efter ophør af hvervet
  • Vederlag for hvervet

Hvad fik arbejdsgiverne

  • Arbejdsgiver kan varsle systematisk overarbejde 1 time pr. dag med fuld overarbejdsbetaling. Timerne skal afspadseres som hele dage indenfor 12 måneder. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid må ikke overstige 37 timer pr. uge hen over 12 måneder.

Se hele mæglingsforslaget