Foto: René Lynge Læs op Udskriv Mundpleje af naturlige tænder Over halvdelen af ældre på plejehjem har huller og gener fra munden, der påvirker deres livskvalitet. Derfor er det vigtigt at sætte fokus på hvordan de ældres tænder skal plejes. Her finder du en guide til hvordan du arbejder med mundhygiejne. Del på Facebook Del på Twitter Send som mail Anvend elektrisk tandbørste eller almindelig tandbørste alt efter, hvad der fungerer bedst for dig og borgeren. Vælg en blød tandbørste med et lille børstehoved, det er vigtigt for at fjerne bakterierester. Anvend mellemrumsbørste for at gøre ekstra rent i tandmellemrum. Brug tandpasta med flour (sensitive) - det mindsker huller i tænderne. Både tænder og tandkødsrande skal børstes rene. Du kan bruge dine fingre til at trække lidt ud i borgerens kind, så der bliver plads til tandbørstningen. Anvend gerne cirkulære bevægelser på tænderne, den såkaldte ‘skrubbemetode’. Der er dog ikke nogen metode, som er bevisligt bedre end andre. Det vigtigste er, at tænderne bliver rene på alle flader, og at det sker regelmæssigt. Sørg for at have et system. Start for eksempel med at børste undermundens tænder udvendigt, så indvendigt – og til sidst på tyggefladerne. Og så det samme for overmunden. Børst desuden to gange dagligt. Lad gerne borgeren skylle munden bagefter. Hvis han eller hun ikke kan, gør det ikke så meget. Du kan lade beboeren børste sine tænder, selv om det ikke giver det ønskede resultat, hvorefter du ‘børster efter’. På den måde bevarer borgeren indtrykket af selv at tage sig af mundplejen, hvilket kan være vigtigt for selvrespekten. Sådan kan du placere dig: Borgeren sidder, og du står bagved borgeren. Det vil typisk give dig en god arbejdsstilling og en god adgang til borgerens mund. Mere hjælp til bedre mundhygiejne? Guide til at vurdere om den ældre har behov hjælp til tandplejen Guide til pleje af proteser